Arne Astrup

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arne Astrup
Født 1955 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Forsker, forfatter, læge, videnskabsmand Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns Universitet, Novo Nordisk Fonden Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Arne Astrups hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Arne Vernon Astrup (født 1. august 1955) er en dansk overlæge, forsker, forfatter og professor, som fra 1990 til 2020 var leder af Institut for Idræt og Ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (før universitetsfusionen i 2007 under navnet Institut for Human Ernæring ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole). Instituttet blev i efteråret 2018 af det internationalt anerkendte Shanghai Ranking rangeret som værende verdens førende forskningsmiljø inden for sit område.

Astrup afsluttede i 1981 sine medicinstudier ved Københavns Universitet. I 1986 modtog han den medicinske doktorgrad (dr.med.) på sin disputats om stofskifte og forbrænding i mennesker. Efterfølgende fortsatte han sin uddannelse som speciallæge i Intern Medicin. Han var ved den afsluttende del af speciallægeuddannelsen, da han i 1990 blev leder på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Arne Astrup er både kendt forsker, formidler og forfatter. Han har offentliggjort mere end 900 videnskabelige artikler og blev i 2018 internationalt anerkendt som en af verdens mest citerede forskere[1][2][3][4]. I 1999 blev han kåret til Ridder af Dannebrogordenen 1999, og Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen i 2012[5].

Karriere og anerkendelser[redigér | rediger kildetekst]

Arne Astrup har opnået adskillige anerkendelser på nationalt og internationalt plan siden 1990'erne. Han er bl.a. kendt for at være en af de mest citerede forskere i verden. Hans virke i grænselandet mellem industri og den akademiske verden, har endvidere resulteret i adskillige kontroverser som har gjort hans navn offentligt kendt i den bredere danske befolkning.

Anerkendelser[redigér | rediger kildetekst]

  • Offentlig opmærksomhed: I 1990'erne opnåede Arne Astrup offentlig opmærksomhed grundet hans nye metoder til at måle appetit og energiindtag.
  • Formand for Statens Ernæringsråd: Fra 1993 til 2001 var han formand for Statens Ernæringsråd (erstattet af Motions- og Ernæringsrådet i 2005[6]) og bidrog til forbuddet mod industrielt fremstillet transfedt i Danmark i 2004[2].
  • Akademisk aktiv i 30 år: I løbet af en akademisk karriere på 30 år har Arne Astrup primært fokuseret på forskning i appetitregulering, behandling af fedme, type 2-diabetes, og hjerte-kar-sygdomme, samt andre tilstande hvor ernæring og fysisk aktivitet er væsentlige[1].
  • GLP-1 som mæthedshormon: I 1996 identificerede han sammen med Jens Juul Holst GLP-1 som et mæthedshormon, hvilket førte til et patent, der hjalp Novo Nordisk A/S med at udvikle GLP-1 analoger for svær overvægt[2].
  • World Obesity Federation: Astrup var præsident for World Obesity Federation i fire år[7][8].
  • OPUS Centret: Direktør for OPUS-Centret ("Ny Nordisk Hverdagsmad") støttet af Nordea-fonden med 100 mio. kr (2009-2014)[9].
  • International Association for the Study of Obesity (IASO): Præsident for The International Association for the Study of Obesity (IASO) (2007-10)[10].
  • Obesity Reviews: Arne Astrup var stiftende chefredaktør for det engelske tidsskrift, Obesity Reviews (fra 1999-2010)[10][8].
  • Americal Journal of Clinical Nutrition: Fra 2010 redaktør af American Journal of Clinical Nutrition[8].
  • Shanghai Rankings: Under hans ledelse blev Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet anerkendt som verdens førende i idrætsforskning af Shanghai Ranking i 2018[1][11].
  • 900+ videnskabelige artikler: Han har offentliggjort mere end 900 videnskabelige artikler, som er blevet peer-reviewed, og over 1000 andre akademiske tekster, herunder abstracts, kapitler i lærebøger og videnskabelige breve.[1]
  • Blandt verdens mest citerede: Arne Astrup er internationalt anerkendt som en af verdens mest citerede forskere[4][1][2][12].
  • Ridder af Dannebrog: Ridder af Dannebrogordenen 1999, og Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen 2012[5].

Arne Astrups forskning[redigér | rediger kildetekst]

Arne Astrup har en baggrund inden for ernæringsforskning, hvor han har arbejdet med både eksperimentel fysiologisk og biokemisk forskning samt kliniske behandlingsforsøg med forsøgspersoner og patienter[2][13]. Hans videnskabelige arbejde har bidraget til forståelsen af menneskets appetitregulering og energiomsætning, hvilket har haft betydning for indsigter i fedtvævsaflejringer og legemsvægt. I samarbejde med professor Jens Juul Holst opdagede han, at GLP-1 fungerer som et mæthedshormon hos mennesker. Denne opdagelse har spillet en central rolle i udviklingen af GLP-1-lægemidler til behandling af svær overvægt, hvilket har medvirket til succesen for Novo Nordisk A/S og deres lægemiddel Wegovy[2].

Arne Astrup har publiceret talrige videnskabelige artikler i anerkendte internationale tidsskrifter som The Lancet, British Medical Journal, Nature og New England Journal of Medicine. I 2018 blev han optaget på Web of Science-listen over verdens mest citerede forskere[3][4].

Gennem sin karriere har Astrup også været en engageret vejleder for 42 ph.d.-studerende og har bidraget til forskningen gennem et tværfagligt perspektiv siden sin studietid[2].

Aktivitet[redigér | rediger kildetekst]

På trods af at han i årtier har været institutleder og derfor ikke forventes at være aktivt forskende, så har han alligevel gennem sin karriere udgivet mere end 900 videnskabelige publikationer[1][14], samt en række videnskabelige og populærvidenskabelige bøger. Det har gjort, at han i 2010 af det amerikanske ISIS Reuters blev placeret som nummer 5 [15] på den internationale rangliste over verdens mest produktive forskere inden for overvægt og fedme. Samtidig er han flittig skribent for førende medicinske tidsskrifter som blandt andre The Lancet, New England Journal of Medicine og American Journal of Clinical Nutrition. Fagligt er han toneangivende, hvorfor han i 2018 også kom med i Clarivates eksklusive liste over de mest citerede forskere i verden. En liste som kun 32 andre forskere på Københavns Universitet er med på. Han har desuden skrevet klummer og brevkasser i blandt andet Ekstra Bladet, 24 Timer og Ude og Hjemme. Han har modtaget adskillige æresbevisninger for sin forskning og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1991 og Ridder af Dannebrogsordenens 1. grad i 2012[5].

Arne Astrup har gennem sit virke som leder af Institut for Human Ernæring (og siden 2012 Institut for Idræt og Ernæring) haft markant indflydelse på udviklingen af ernæringsområdet, herunder været initiativtager til at etablere kandidatuddannelserne i Human Ernæring, samt Klinisk Ernæring på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (siden 2007 en del af Københavns Universitet)[16].

Arne Astrup står bag EU-kostprojektet "Diogenes" [17], støttet af EUs rammeprogram med 15 mio. euro, som viste, at en kost med mere protein og færre kulhydrater kunne fremme vægtkontrollen hos overvægtige personer efter et vægttab. Sammen med cand.scient. i human ernæring Christian Bitz har han formidlet principperne fra Diogenes i bogen "Verdens Bedste Kur", som har solgt over 100.000 eksemplarer, og er oversat til 4 sprog.[18].

Kontroverser[redigér | rediger kildetekst]

Astrup er en figur, som har både anerkendelse og kontroverser knyttet til sig. Han har tidligere tilbageholdt visse forskningsresultater fra sine studier[kilde mangler] og er blevet kritiseret for indholdet i hans bog "Rigtig Mad", hvor han argumenterer for, at mættet fedt, saltindtag og rødt kød ikke er så skadeligt, som almindeligt antaget. Denne påstand har mødt modstand fra både forskningsmiljøer og organisationer som Kræftens Bekæmpelse[19][20].

Desuden har han i flere af sine bøger anvendt forskningsreferencer, som er blevet betvivlet[hvem?] for deres relevans i forhold til de argumenter, han fremsætter. Astrup har erkendt at have overdrevet i sine bøger for at gøre indholdet mere klart[20]. Hans bog "Verdens Bedste Kur", som promoverer en kost rig på protein, er også blevet kritiseret af Kræftens Bekæmpelse, der hævder, at der ikke findes tilstrækkelig evidens for, at sådan en diæt fører til langvarigt vægttab eller er sundhedsmæssigt bæredygtig. I flere af hans bøger hævder Astrup desuden, at sukker ikke er fedende, hvilket også har vakt kritik og bekymring for folkesundheden[20][19].

I offentligheden har Arne Astrup igennem årene været kontroversiel, og som offentlig person deler han vandene. Nogle ser positivt på Arne Astrup og vægter hans videnskabelige meritter og folkelige gennemslagskraft med at oversætte kompleks videnskab til let forståelige budskaber. Andre[hvem?] er kritiske og oplever ham som utroværdig blandt andet med den begrundelse, at han samarbejder tæt med industrien, og at hans videnskabeligt funderede budskaber flere gange har været i så fin overensstemmelse med interesserne hos dem, der har finansieret hans forskning, at han kan købes til at mene hvad som helst. Etik-professoren Peter Sandøe, har opsummeret det således: "Nogle reagerer mod ham [Arne Astrup; red.] fordi de ser ham som magtfuldkommen og dominerende; andre ser det som noget utroligt flot at han formår at opbygge et stort og internationalt anerkendt forskningsmiljø og samtidig trænge igennem med sine budskaber i offentligheden." [21]

Sukker-sagen[redigér | rediger kildetekst]

De kritiske røster omkring Arne Astrup i offentligheden opstod især i forbindelse med det, der efterfølgende blev kendt som sukker-sagen. Sagen begyndte at rulle, da Arne Astrup med afsæt i de resultater, der var kommet op i EU-projektet CARMEN, satte spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse blandt ernæringsforskere om, at sukker er fedende. I 2003 udsendte en række sundhedsordførere fra de politiske partier en pressemeddelelse, hvor de anklagede Arne Astrup for at være i lommen på sukkerindustrien og komme med fejlagtige påstande i ond tro og for bevidst at have forsinket offentliggørelsen af en undersøgelse af læskedrikke, fordi resultatet stred imod hans positive opfattelse af sukker. Anklagerne mod Arne Astrup blev efter længere tids polemik behandlet i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.

Her blev Arne Astrup frikendt.

Frikendt i Sukker-sagen[redigér | rediger kildetekst]

Tilsvarende afviste det statslige Ernæringsråd og universitetets ledelse, hvor Arne Astrup var ansat, anklagerne mod ham. Sagen fik også fødevaremyndighederne til at melde sukkerindustrien til politiet, da de mente, at en kampagne inspireret af Arne Astrups opfattelse af sukker vildledte befolkningen. Sagen blev dog henlagt af statsadvokaten med henvisning til den fortsatte uenighed blandt ernæringsforskere om sukkers virkning. Efter sukkersagens afslutning har Arne Astrup i øvrigt ændret sin vurdering af sukkerets ernæringsmæssige betydning. De senere år har han således ved adskillige lejligheder fremhævet, at især sukker i drikkevarer er fedende.[21] [22][23][24][25]

For nogle synes Arne Astrup dermed at være blevet renset, mens andre har fastholdt kritikken af ham, som en der siger, hvad han gør, fordi han har privatøkonomiske interesser i det.

Man kunne på Arne Astrups personprofil på Københavns Universitets hjemmeside se en liste over bijobs og økonomiske interesser.

Farvel til Københavns Universitet[redigér | rediger kildetekst]

Fra den 1. juli 2020 har Arne Astrup påtaget sig rollen som programdirektør hos Novo Nordisk Fonden, hvor han er ansvarlig for at lede et nyt nationalt projekt, der sigter mod at støtte sund vægt blandt børn og deres familier[26][27].

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f Kristeligt Dagblad: Arne Vernon Astrup - https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/arne-vernon-astrup
  2. ^ a b c d e f g Quaade, Flemming: Arne Astrup i Den Store Danske på lex.dk - https://denstoredanske.lex.dk/Arne_Astrup
  3. ^ a b Sciencereport.dk: 5 danske forskere er blandt verdens mest citerede - https://sciencereport.dk/penge/55-danske-forskere-er-blandt-verdens-mest-citerede/
  4. ^ a b c Sundhedspolitisk Tidsskrift: 86 danske forskere blandt verdens mest citerede - https://www.sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1611-86-danske-forskere-blandt-verdens-mest-citerede.html
  5. ^ a b c Landbrugsavisen: Ernæringsforskeren, der sætter sindene i kog - https://landbrugsavisen.dk/avis/ern%C3%A6ringsforskeren-der-s%C3%A6tter-sindene-i-kog
  6. ^ Lex.dk: Ernæringsrådet - https://denstoredanske.lex.dk/Ern%C3%A6ringsr%C3%A5det
  7. ^ Ugeskrift for Læger: Dansk præsident for verdens fedmeorganisation - https://ugeskriftet.dk/nyhed/dansk-praesident-verdens-fedmeorganisation
  8. ^ a b c Nature.com: Editorial Board - https://www.nature.com/ejcn/editors/editorial-board
  9. ^ Københavns Universitet: Forskningscenter OPUS - https://nexs.ku.dk/forskning/ernaering-sundhed/lifecourse-nutrition-and-health/opus/
  10. ^ a b WordObesity: List of the obesity experts who have been awarded a National or International SCOPE Fellowship - https://www.worldobesity.org/training-and-events/scope/fellowship/scope-fellows-a-k
  11. ^ Københavns Universitet: Københavns Universitet er blandt verdens bedste til idrætsforskning - https://nexs.ku.dk/nyheder/2022-nyheder/koebenhavns-universitet-er-blandt-verdens-bedste-til-idraetsforskning/
  12. ^ ScienceWatch: ARNE ASTRUP ON APPETITE REGULATION AND SATIETY - https://archive.sciencewatch.com/ana/st/obesity2/10julObes2Astr/
  13. ^ PubMed: Safety, tolerability and sustained weight loss over 2 years with the once-daily human GLP-1 analog, liraglutide https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21844879/
  14. ^ "Publikationsliste [[KU]]". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2012. Hentet 23. oktober 2012. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  15. ^ "International rangliste overvægt og fedme".{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  16. ^ Novo Nordisk Fonden: Professor Arne Astrup skal stå i spidsen for udvikling af en ambitiøs indsats for at fremme sund vægt hos børn - https://novonordiskfonden.dk/nyheder/professor-arne-astrup-skal-staa-i-spidsen-for-udvikling-af-en-ambitioes-indsats-for-at-fremme-sund-vaegt-hos-boern/
  17. ^ "Diogenes".
  18. ^ "Verdens Bedste kur".
  19. ^ a b Videnskab.dk: Forskere: Arne Astrups nye kostbog ‘Rigtig Mad’ er uansvarlig og dårlig videnskab - https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-arne-astrups-nye-kostbog-rigtig-mad-er-uansvarlig-og-daarlig-videnskab/
  20. ^ a b c Naturlig Slankekur: Artikler - Slankeeksperter - Arne Astrup - https://naturligslankekur.dk/arne-astrup/
  21. ^ a b "Artikel i Universitetsavisen". Arkiveret fra originalen 23. august 2013. Hentet 4. februar 2011.
  22. ^ BT.dk: Ordførere: Arne Astrups vildledning har ført til fedme - https://www.bt.dk/nyheder/ordfoerere-arne-astrups-vildledning-har-foert-til-fedme
  23. ^ Information: Sure ord om søde sager - https://www.information.dk/2003/02/sure-ord-soede-sager
  24. ^ Jyllandsposten: Sukker-striden: I beskyldningernes skygge - https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3407813/Sukker-striden-I-beskyldningernes-skygge/
  25. ^ BT: Astrup fik 7,7 sukkermillioner - https://www.bt.dk/nyheder/astrup-fik-77-sukkermillioner
  26. ^ Københavns Universitet: Professor Arne Astrup siger farvel - https://nexs.ku.dk/nyheder/2020-nyheder/professor-arne-astrup-siger-farvel/
  27. ^ Novo Nordisk Fonden: Professor Arne Astrup skal stå i spidsen for udvikling af en ambitiøs indsats for at fremme sund vægt hos børn - https://novonordiskfonden.dk/nyheder/professor-arne-astrup-skal-staa-i-spidsen-for-udvikling-af-en-ambitioes-indsats-for-at-fremme-sund-vaegt-hos-boern/

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Arne_Astrup&oldid=11755332"